Niko Detector Tool
Niko Detector Tool er en app til konfiguration af Niko sensorer. Således kan du konfigurere sensorer uden andre hjælpeværktøjer som computer, fjernbetjening eller lignende. Det er hurtigt og nemt at konfigurere dagslysstyring, selvom den indeholder avancerede funktioner som multizone, dag-/nat funktion, flere lysscenarier osv.
Trin for trin guide
Med Niko Detector Tool appen får du en helt ny og brugervenlig oplevelse, når du konfigurerer sensorer. Et bredt udvalg af løsninger, der er typiske i dit daglige arbejde, er defineret i appen. Vælg den ønskede indstilling, og derefter bliver du automatisk guidet gennem konfigurationen trin for trin.
Appen sikrer ensartet konfiguration
Under konfigurationen kan du altid tilpasse den efter specifikke behov og krav. Disse tilpassede indstillinger kan gemmes i appen til senere brug. Dette sikrer ensartet konfiguration af flere rum, og efterfølgende letter det forberedelsen af den lovpligtige dokumentation.